|

Behandlinger til Sanse-ophold

Til et sanse ophold kan man vælge én af nedenstående behandlinger.


Parbehandlinger:
 
Til os to - 1 time 30 min. pr. person:
En fugtgivende og genopbyggende behandling af krop og sjæl.
Sanserne vækkes, mens huden bliver glat og blød ved en saltpeeling
af hele kroppen efterfulgt af kurbad med mineralsalt.
Herefter får I en fugtgivende alge- og aloe-indpakning, mens omsorgsfulde
hænder giver hovedbundsmassage og lægger ansigtsmaske.
Behandlingen afsluttes med en opfriskende fodcreme.
 
Double energy - 1 time 30 min. pr. person:
En muskelafslappende og energigivende behandling, som begynder
med fodbad. Kroppen smøres ind i 100% rent ler fra Ungarn, der
virker peelende og muskelafslappende. Ansigtet forkæles med massage og maske efter hudtype, mens I ligger i Sanotherm/vandseng.
Behandlingen afsluttes med en energigivende creme på hele kroppen.


"Til os to" og "Double energy" udføres skiftevis af én behandler.

Enkeltbehandlinger:


Coffee Berry Yoga behandling - 50 min.
Behandlingen begynder med afrensning og peeling af ansigt efterfulgt
af en afstressende yogamassage både i ansigtet og på kroppen.
Behandlingen er velegnet til alle hudtyper og giver umiddelbart
jævnere og blødere hud med friskhed og glød. Yogamassagen får
muskelspændinger i ansigtet reduceret, hvilket har positiv effekt
på linier og rynker. De naturlige produkter modvirker samtidig
pigmentforandringer.

Grøn kur - 50 min.
I Skodsborg Spa tilbyder vi altid en grøn økologisk spa-behandling
med en kropspeeling samt en kropsindpakning. Råvarerne er
sæsonbestemte og tilpasset huden afhængig af årstiden.
Produkterne tilberedes af vores eget køkken, således at vi
i denne behandling arbejder med 100% naturlige produkter.
En rigtig overraskelse, som kan prøves flere gange.
Spørg bookingen, hvad behandlingen indeholder i denne måned.

Økologisk massage - 50 min.
Denne behandling er en afslappende massage med en valgfri
økologisk blomsterolie, der påvirker krop og sjæl. Behandlingen
indeholder massage i 40 min. og 10 min. hvile.


Klassisk ansigtsbehandling - 50 min.
En klassisk behandling med afrensning, peeling, damp, dybderens,
maske, dagcreme og let touch up.

Skandinavisk ansigtsbehandling - 50 min.
En effektiv opfriskende behandling, som rengør porerne, giver
ny glød og glans samt virker fugtighedsgivende på huden.
 

Har man lyst til ekstra fokælelse tilbyder Skodsborg Spa en række andre behandlinger - her i blandt massage. Se behandlinger her

 
Skodsborg Kurhotel & Spa · Skodsborg Strandvej 139 · DK - 2942 Skodsborg · Telefon (+45) 45585800 fax (+45) 45585810 · info@skodsborg.dk